Outdoor

Dækker over kurser, events og udviklingsforløb som alle helt eller delvist foregår udendørs

Med over 25 års erfaring med udendørs kurser laver vi det forløb, som du skal lede længe efter noget andet sted.
I fuldstændigt fantastiske omgivelser har vi et øvelses- og faciliteringsområde, hvor I trygt kan slippe hverdagen, mens vi styrker jeres relationer.
Vi kan også træne jeres evne til løse problemer i fællesskab igennem brug af praktiske øvelser. Vi udfordrer jeres evne til samarbejde effektivt uden at sætte jeres gode humør over styr.
Derfor tilpasses øvelserne så de matcher jer, både igennem dialog inden forløbet og undervejs i det program, som er aftalt for dagen.
Det er vigtigt for os, at der er plads til alle, og at ingen føler sig tilsidesat undervejs, med mindre at de selv har ønsket det.
Rammen er klart anderledes end deltagernes arbejdsliv, men vi drager løbende paralleller til jeres hverdag.
Hver øvelse evalueres, og vi forfølger som dagen forløber en progression, så deltagerne mærker en udvikling af både indbyrdes relationer og evnen til at samarbejde.
Til slut sammenfletter vi dagens konklusioner sammen med jer. Sætter særligt fokus på de områder, som ligger lige for at forbedre og forandre i hverdagen. Og opfordrer jer til at handle...
- Resten er under alle omstændigheder op til jer, som enkelt personer og som organisation.

I tilvælger forplejningen, som både kan indeholde morgenbrød, lækker frokostbuffet og evt. aftensmad. Altsammen anrettet og serveret i den fine skovlejr under sejldugen inde mellem træerne i det grønne rum.
Vi samarbejder med Rebildcentret, Rebildhus og Rold Storkro hvis I skulle have yderligere ønsker til dagens program, som: møde- og konferencelokale, special forplejning og overnatning.

Der kan også arrangeres særlige events, hvor programmet f.eks. afsluttes med en "mørketur" i Thingbæk Kalkminer med indlagt behagelig overraskelse, et besøg i Rebildcentrets spændende udstillinger med guide eller en musiker/troubadur i skovlejren efter aftensmaden.

Valget af øvelser tages i dialog med jer. Vores highrope øvelser er lavet så alle kan deltage, da der er flere og ligeså vigtige funktioner til øvelsen i jordhøjde.
To af vores i alt tre "høje" øvelser kræver kun at ganske få deltagere, vil op i højden, mens den tredje fungerer bedst hvis ca. halvdelen har mod på at give det et forsøg.
Her gælder dog, at den enkelte selv bestemmer, hvor højt og hvormeget indsatsen skal være.
Som nævnt ovenfor lægger vi vægt på at tilpasse øvelserne til deltagerne, så flest mulige får den bedst mulige dag hos os.

Bjerg kan også rekvireres til at forestå arrangementer udenfor Rebild Bakker, hvor I måtte ønske det. De høje øvelser medbringes dog ikke...